Gå til sideindhold

Til forældre

Vi er et kommunalt fritidstilbud, som unge bosat i Svendborg Kommune kan benytte, fra de starter i 7. klasse til de fylder 18 år. 
Vi har kontor på Abildvej 2 i Svendborg, hvor vi også har klub- og undervisningslokaler. Grundlæggende skal vi ses som et fritidstilbud, hvor de unge kan møde et bredt spektrum af udfordringer inden for f.eks. kunst, musik og interkulturelle oplevelser. 

 

Hvad kan mit barn bruge ungdomsskolen til? Vores mange tilbud kan overordnet inddeles i fire hovedområder.

  • Skolefag: Vi tilbyder undervisning i almindelig fag som dansk, tysk, engelsk og matematik. Både til de unge, som har brug for ekstra hjælp og støtte, men også til dem, som gerne vil udfordres. Alle vores undervisere er veluddannede og erfarne. 
  • Fritidsundervisning: Vi tilbyder også undervisning i f.eks. guitar, trommer, madlavning, yoga, crossfit, tegning og meget mere. 
  • Klubber: Det er ikke alle unge, som har lyst eller overskud til at tage et ekstra fag eller gå fast til en fritidsaktivitet. Derfor har vi også to ungdomsklubber, som de unge kan besøge, når de har tid og lyst og være sammen med jævnaldrende. Her bliver de mødt af et erfarent og engageret personale og takket være dem, er alle vores klubber meget velbesøgte. 
  • Rejser & ture: Hver sæson tilbyder vi en række rejser og ture i ind- og udland som f.eks. Barcelona, Bruxelles, Amsterdam, København, Århus og London.  

 

Hvad koster det? Nogle aktiviteter er gratis, mens andre kræver, at man selv betaler en del af det.

 

Hvordan melder jeg mit barn til? Dit barn kan logge ind via UNI-login eller tilmelde sig via CPR-nr. her på siden. Vores klubber kræver ikke tilmelding, bare mød op. 

 

Hvilke regler er der? Vi har tre faste regler. 1) Ingen alkohol eller andre former for rusmidler. Man må hverken købe, indtage eller være påvirket, når man deltager i vores aktiviteter. Dette gælder selvfølgelig også de voksne. 2) Ingen rygning. 3) Man skal opføre sig ordentligt. Det er vores oplevelse, at alle ved, hvad det betyder. 

 

Hvad hvis mit barn kommer til skade? Svendborg Kommune har ingen forsikring, som dækker elever. Vi opfordrer derfor alle forældre til at tegne en fritids-/ulykkeforsikring for deres barn. 

 

Hvad hvis mit barn har særlige behov? Vi bestræber os på at kunne rumme alle unge. Hvis dit barn har særlige behov, kan du skrive en mail til ungdomsskolen@svendborg eller ringe på tlf. 6223 3070 og få en snak. På den måde er vi sikre på, at være så godt forberedte som muligt på at give dit barn en god oplevelse. 

 

Har du andre spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os. Forældre er også altid velkomne på ungdomsskolen eller i vores klubber. 



Senest opdateret 13.08.2019 10:35 af NETE
Apricore logo