Sagt om MiLife
 
felixlukasalban
"Jeg vil gerne takke for fantastiske otte uger. Ved MiLife har jeg lært, hvordan jeg skal tænke på andre og mig selv. Jeg er også begyndt at tro lidt mere på mig selv. Verden er jo ikke så farlig, som den ser ud." (Elev på MiLife)
 
 
"Jeg mener, at det er en kæmpe gave at få mulighed for sådan et forløb. Jeg ville ønske, at alle unge havde den mulighed. De får jo nærmest forærende, hvad vi andre har brugt et halvt liv på at finde ud af. Helt fantastisk! Og tak til dig Lise, for den ballast du har givet hende til hendes videre vej i livet." (Forælder til elev på MiLife)
 
 
"Jeg synes personligt, at hele kurset var godt. Det har hjulpet mig rigtig meget. Mine forældre og venner synes også, at jeg er blevet mere åben. Jeg vil gerne anbefale MiLife, for jeg synes, at det er et rigtig godt kursus. Det er også godt, at det er på ungdomsskolen, for så får man mange nye venner dernede." (Elev på MiLife)
 
 
"Jeg skriver blot for at fortælle, hvor taknemmelig jeg er over, at min datter har fået mulighed for at deltage i jeres fantastiske MiLife-kursus. Tusind, tusind tak for de meget informative ugebreve, de bliver læst med glæde og begejstring over alt det, I formår at få de unge til, samt de trygge rammer I skaber, så de kan udvikle sig i deres eget tempo. Vi mærker en positiv effekt på vores datter herhjemme. Så det I gør, gør I godt!" (Forælder til elev på MiLife)
 
 
"Jeg synes i det hele taget, at det var rart for mig, at blive mødt med voksne, som havde andre øjne på mig. Det har været positivt for mig. Jeg har lært at åbne mig noget mere, både for familie og venner, men også for nye bekendtskaber. Jeg er blevet meget mere klar over min egen udstråling, og hvilke signaler jeg sender. Det er en stor hjælp for mig, at Lise har set mig, som den jeg er, og hvilke udfordringer og ressourcer jeg har. Det jeg har lært er noget, som jeg vil tage med mig og bruge resten af livet." (Elev på MiLife)
 
 
 


Senest opdateret 19.08.2016 11:29 af NJJ