Gå til sideindhold
Om os / Når du skal ud at rejse

Når du skal ud at rejse

Hvad forventer vi af dig?

Når du deltager i vores aktiviteter, forventer vi, at du respekterer de regler, som vi har sat for deltagelse. 

Når du rejser med Ungdomsskolen, er du en del af et fællesskab, hvor der skal være plads til alle, og som vi forventer, at du bidrager positivt til. Du skal også have lyst til at deltage i det, som er planlagt med god energi og godt humør. 

 

Hjemrejseforsikring, behøver jeg det?
Ja, og det er et krav for at rejse med Ungdomsskolen. Selvom man er sund, rask og aldrig fejler noget, så kan uheldet være ude. 

Tit er en hjemrejseforsikring allerede en del af din families forsikringer. Hvis ikke, kan man hurtigt tegne en online. 

 

 

Det blå sundhedskort

Kan bestilles gratis på www.borger.dk
Det blå sundhedskort giver dig ret til samme behandling, som borgerne i det land, du rejser i. 
Husk at hverken det blå eller det gule kort dækker hjemrejseomkostninger. Derfor skal du også have en hjemrejseforsikring, som beskrevet ovenfor. 

 

Pas

Dit pas skal være gyldigt i mindst tre måneder, fra den dag du rejser. Derfor skal du huske at tjekke udløbsdatoen i dit pas, inden du tilmelder dig.  

 

Udlændingepas

Hvis du har et udlændingepas, skal du fortælle os det inden afrejse. Der kan være særlige regler forbundet med udlændingepas og rejsens destination, så derfor vil vi gerne vide det på forhånd. 

 

Medicin

Hvis du lider af diabetes, epilepsi eller anden sygdom som kræver, at du tager medicin dagligt, vil vi gerne vide det på forhånd. Både fordi, det er rart for os at vide, hvis du har særlige behov, men også fordi, det kan betyde, at der gælder særlige regler i forbindelse med hjemrejseforsikring. 

 

 

Apricore logo