Ungdomsskolen: Et sted at være, prøve nyt og møde andre.
Ungdomsskolen er Svendborg Kommunes fritidstilbud for unge fra 7. klasse til og med 19 år.
På Abildvej 2 finder du et hus fyldt med aktiviteter, fællesskab og mennesker. Her kan man dyrke det, man allerede brænder for eller opdage noget helt nyt.
Vi tror på, at alle unge har noget at byde ind med. Derfor er Ungdomsskolen et sted, hvor der er plads til forskellige interesser, personligheder og måder at være ung på.
Du kommer som du er, og deltager på den måde, der passer til dig.
Hvad kan man bruge Ungdomsskolen til?
Der er masser af muligheder! Og man vælger selv, hvad man har lyst til.
Fritidsundervisning
Prøv kræfter med bl.a:
-Guitar, bas, trommer eller klaver
-eSport
-Kunst og keramik
-Dans
-Hjælp til matematik
... og en helt masse andet. Alle hold er gratis, medmindre andet er oplyst.
Ungdomsklub
Vi har to ungdomsklubber: US på Abildvej og Skårupklubben.
Det er steder, hvor man kan mødes med venner, lære nye mennesker at kende eller bare være.
Her finder du bl.a:
- Café
-Bordtennis
-Playstation og brætspil
- Sofaer, hvor man kan slappe af
-Voksne, der kender de unge og altid har tid til en snak eller en aktivitet
Vi serverer gratis aftensmad hver aften kl. 17:40 på Abildvej. Her spiser unge og undervisere sammen på tværs af husets aktiviteter og er en fast del af vores fællesskab.
Man skal ikke være tilmeldt vores klubber på forhånd. Man møder bare op, når man har tid og lyst.
Ture & rejser
Vi tager på dagsture og rejser i både Danmark og udlandet på helligdage og i weekender og ferier.
Det kan være alt fra Djurs Sommerland og København til Berlin eller Sverige.
Hvad koster det?
De fleste aktiviteter er gratis. Ved ture og rejser betaler deltagerne en del af udgiften. Prisen står altid tydeligt ved tilmelding.
Tilmelding
Man tilmelder sig under hver enkelt aktivitet med deltagerens CPR-nummer.
Til klubberne på Abildvej og i Skårup er der ingen tilmelding, bare kig forbi.
Fællesskabet
Ungdomsskolen skal være et rart sted at være for alle. Derfor har vi tre enkle regler:
Hvis dit barn har brug for lidt ekstra
Vi gør os umage for at skabe gode rammer for alle unge. Hvis dit barn har særlige behov eller der er noget, vi skal vide på forhånd, så kontakt os gerne. Sammen finder vi den løsning, der giver den bedste start.
Har du spørgsmål?
Du er altid velkommen til at kontakte os på ungdomsskolen@svendborg.dk eller telefon 6223 3070.
Forældre er også altid velkomne til at kigge forbi huset.