INDHOLD
Følgende arrangementer er obligatoriske. Andet aftales individuelt mellem politiker og ungrådgiver.
1: Matchmaking - partnerskaberne dannes
Event, hvor unge og politikere mødes første gang.
2: Workshop -kickstart. En kommune som organisation?
Workshop for ungrådgiverne med kommunaldirektør, Erik Meldgård Bendorf. Han vil fortælle om, hvilke opgaver en kommune varetager, den organisatoriske ramme, ledelsesniveauer og beslutningsprocesser.
3: Møde - politiker/ung
Ungrådgiver og politiker mødes. Dagsordenen til et gruppemøde gennemgås og forklares.
4: Deltagelse på gruppemøde
Ungrådgiverne deltager på gruppemøde med deres politikere.
5: Workshop - debat som disciplin
Workshop for ungrådgiverne med en deltager fra DM i Debat. Emnet er retorik, præsentationsteknik, argumentation og debat.
6: Møde - politiker/ung
Ungrådgiver og politiker mødes. Dagsorden til et udvalgsmøde gennemgås og forklares.
7: Fælles workshop: Hvor står du - og hvorfor?
Fælles workshop for politikere og ungrådgivere, hvor man bliver klogere på hinandens holdninger.
8: Workshop - politik i praksis
Workshop for ungrådgiverne. De skal behandle et politisk emne i forskellige, politiske udvalg.
9: Møde - politiker/ung
Ungrådgiver og politiker mødes. Dagsordenen til et byrådsmøde gennemgås og forklares.
10: Deltagelse på byrådsmøde
Ungrådgiverne deltager på byrådsmøde med deres politikere.
11: Afslutning & evaluering
Forløbet afsluttes med en fælles afslutning. Der evalueres og ungrådgiverne modtager en skriftlig udtalelse fra deres politiker.